Isolering af bolig i Aalborg og hele Nordjylland af tømrermester
Korrekt isolering af dit hus eller sommerhus er vigtigt, dels af hensyn til gældende regler, men også af økonomiske årsager i forhold til varmeforbruget og undgåelse af vandindtrængning. Der er flere aspekter, man skal være opmærksom på samt krav og regler, der skal overholdes.
Tømrermester Peter har mange års erfaring inden for isolering af bolig og har isoleret boliger samt sommerboliger i hele Nordjylland og omegn. Kvallibyg rådgiver dig, så din bolig opfylder isoleringskravene.
Her får du et par gode råd vedr. isolering
Efterisolering
Før et isoleringsprojekt startes op, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab for en dialog, så du undgår eventuelle problemer på et senere tidspunkt. Er man først gået i gang med en efterisolering, eller projektet er færdigt, og det viser sig, at efterisoleringen er udført forkert, kan der være øget risiko for råd og svamp - som kan betyde en økonomisk ændring af ens forsikringsvilkår.
Indeklima
Et godt isoleret hus med kontrolleret ventilation giver et optimalt indeklima. Man kan ikke efterisolere for meget, men man skal være opmærksom på, at en god tætning af sit hus også stiller krav til udluftning. Det anbefales derfor at foretage en mindre udluftning på ca. 5 minutter, 3 gange dagligt - også om vinteren.
Energitilskud
Vidste du, at energiforbedringer i virksomheder, boliger samt sommerhuse giver mulighed for energitilskud?
Når man laver en energiforbedring på sin bolig, kan man ansøge om at få energitilskud. Klik her og læs mere om dine muligheder for at få tilskud. Ved ansøgning kan du straks se, hvor stort et tilskud du kan opnå.
Case: Isolering og energiforbedring af tagkvist i Vejgaard
Her kan du se billeder fra energiforbedring af tagkvist på hus i Vejgaard, Aalborg, hvor der først er lavet en udvendig isolering, og efterfølgende er kvisten beklædt med hvid Hardie Plank.
Trænger dit hus, sommerhus, tag, kvist eller andet til en forbedret isolering? Så kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.