Overdækket terrasse med klar Fastlock tag


I sommervarmen og til de kølige aftener er det skønt at have en overdækket terrasse at kunne sidde under, og det var netop hvad vores kunde i Godthåb ønskede. 

Efter besigtigelse og en snak omkring projektet satte Peter sig til computeren og udarbejdede en 3D tegning. Tegningen blev naturligvis lavet ud fra kundens ønsker og efter ideer og erfaring fra Peter, bl.a. til materialevalg. 

Projektet gik igang, og det startede med udgravning til støbning af søjlesko. Dernæst skulle der opstilles 14 x 14 cm limtræs stolper med efterfølgende montering af vandretliggende overlæggere.

Støbning og opsætning af limtræs stolper

   

Tagkonstruktion

Til tagkonstruktionen er der brugt spærtræ og taglægter, og hele konstruktionen blev hvidlakeret inden der blev monteret Fast Lock tag. Slutteligt blev der monteret tagrender og stern på gavl. 
 


Terrassen er færdig, og kunden kan nyde den mange år ud i fremtiden.   

SE FLERE BILLEDER her 

Kunden udtaler

Kundetilfredshed er meget vigtig for os. Derfor spørger vi ofte kunderne, om de vil ulejlige sig til skrive et par linjer omkring projektet. Vi sætter stor pris på den feedback vi modtager, og bruger den til intern opfølgning og på vores hjemmeside 'kunderne udtaler', som guiding til andre kunder, der skal vælge deres håndværker. Vi har modtaget en utrolig flot feedback fra denne kunde, som du kan læse her 

Hvis du har lyst til at få Peter til at kigge forbi til en snak og besigtigelse af et projekt, du drømmer om, skal blive til en realitet, så er du velkommen til at kontakte Peter her